Bestyrelsens forslagonsdag den 12. juli 2017 Ad. 3) Bestyrelsens forslag til justering af naturpleje, herunder brug af køer Hvad angår evaluering af plejeaftalen er dette som forventet ikke muligt på nuværende tidspunkt idet den ikke har fungeret fuldt ud et helt år endnu. Det er dog klart for bestyrelsen at vi har meget brug for alle 6 uger til græsning både forår og efterår. På sidste generalforsamling blev sagt, at der kan være behov for perioder med 5 ungdyr: ” I plejeplanen står, at der kan være fire ungdyr (9-17 mdr.) i gennemsnit. Det betyder ikke, at der kan være 10 i en kort periode, men måske 5 eller 3. Specielt kan man forestille sig, at der i en opstartsperiode skal være flere dyr, for at få græsset arealet ned.” (Referat fra generalforsamlingen ad 2). Det vi oplevede ved forårsgræsningen i år viser desuden med al tydelighed at vi har brug for de fulde 6 uger og vi vil derfor foreslå at generalforsamlingen godkender, at vi fremover, hvis vi kommer i en lignende situation ved forårsgræsningen, har bemyndigelse til, at de 6 uger hvis nødvendigt kan varer til 30. juni, som er det tidspunkt der er i dispensationen: (PS. Der er ikke noget der hedder 31. juni). ”Arealerne må afgræsses indenfor perioderne o 1. april til 31. juni 1 Bekendtgørelse nr. 1318 af 26/11/2015 om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. Dispensation 5/13 og 1. august til 1. november” Med en fleksibilitet i forårsgræsningsperioden og den allerede eksisterende mulighed for at gå op til 5 ungdyr, vil muligheden for at få et år med fulde 2 x 6 uger være større, og dermed vil vores grundlag for at vurdere naturpleje via køer være større. Det er bestyrelsens vurdering at det foreslåede ikke vil ændre på den gode oplevelse af køer, som vi allerede har fået. Vores græsningsperioder ligger i tidsrum hvor der er meget få mennesker heroppe, og kvierne vil derfor ikke genere folk i almindelighed. Opsummering: Vi har dispensation til græsning i foråret fra 1. april til 30. juni. I plejeaftalen er aftalt seks ugers græsning fra 1. april til 15. juni med fire til fem kvier. Dyreejeren sætter først sine dyr på græs når han vurderer at der er foder nok. Herefter må der græsses i seks uger hen til afslutningen 15. juni. Bestyrelsens forslag: Hvis seks ugers græsning ikke er opnået ved aftaleperiodens udløb 15. juni, bemyndiges bestyrelsen til at den må forlænge perioden indtil seks uger er nået, dog ikke længere end til udløbet af dispensationen 30. juni, hvor dyrene skal hjemtages.
Hent hele forslaget som PDF-fil her |