Indkaldelse 2013

Hent indkaldelsen som PDF-fil - HER  

Til medlemmerne.

Indkaldelse til generalforsamling. 

 

I henhold til vedtægternes § 5 indbydes foreningens medlemmer til generalforsamling

 

LØRDAG DEN 24. august 2013 kl. 10.00  

i Odden Forsamlingshus, Skoletoften 6, Havnebyen. 

 

Grundejerforeningen og de næste 2 foreninger ud til skydeskolen på Gniben, er blevet opfordret af kommunen til hver især at udarbejde en naturplejeplan for deres områder med det formål at bevare og værne om en bevaringsværdig natur.
Kommunen vil derefter samle de tre planer i en Lokal Plejeplan for områderne (betegnet "Stenlejerne"). Planerne skal laves fordi strandarealerne gror til, og det derfor er nødvendigt at have en plan på både kort og langt sigt for vedligeholdelsesopgaverne. De tre foreninger er enige om at lade skovingeniør og naturvejleder Jørgen Stoltz udarbejde planerne. Han har lavet et udkast med beskrivelse af områdets natur, anbefalede tiltag på kort og langt sigt, og et overslag over økonomien.

 

Dette udkast præsenterer Jørgen Stoltz for medlemmerne fra kl. 1000 til 1100.

 

Efterfølgende holdes generalforsamlingen med følgende dagsorden  

 

 

Dagsorden :

 

1.   Valg af dirigent.

 

2.   Bestyrelsens beretning.

 

3.   Forelæggelse af det reviderede regnskab til godkendelse – se næste side.

 

4.   Forslag fra bestyrelsen, herunder fremlæggelse af forslag til budget og kontingent.

 

5.   Bestyrelsen foreslår, at der på fællesarealerne sker en naturgenopretning med efterfølgende naturpleje under vejledning af Jørgen Stoltz og med forventet støtte fra Odsherred kommune og en fondsansøgning, og at der i de kommende år afsættes midler til vedligeholdelse af de reetablerede områder.

 

     For at kunne betale stigende priser på det arbejde vi nu får udført, samt for at kunne begynde på en udvidet naturplejeindsats foreslår bestyrelsen en kontingentforhøjelse til 800 kr. årligt. Denne forhøjelse er indført i budgetforslaget for næste år.   

 

6.   Forslag fra medlemmerne. (Ingen forslag modtaget).

 

7.   Valg af formand.

 

8.   Valg af to bestyrelsesmedlemmer for to år. Janne Albertsen og René Sørensen er på valg.

 

9.   Valg af suppleant til bestyrelsen. Poul Henrik Fackmann er på valg.

 

10.Valg af to revisorer. Mogens Nielsen og Jørgen Bang er på valg.

 

11.Valg af revisorsuppleant. Aage Tipsmark er på valg.

 

12.Eventuelt.

                     

Foreningen er vært ved et mindre traktement ca. kl.12.00, og af hensyn til arrangementet bedes man ringe eller skrive sin tilmelding (gerne på e-mail eller SMS) til formanden, som i hovedsagen er i sommerhuset - ellers prøv på hjemadressen eller mobil. Tilmelding senest søndag den 18. august 2013.

Hvis nogen af de som har tilmeldt sig, af en eller anden grund alligevel ikke kan komme, bedes de ringe og melde fra, da foreningen skal betale for det antal kuverter vi har bestilt.

Referat og andre meddelelser til medlemmerne kan ses på foreningens hjemmeside: http://www.sjaellandsodde.dk/Gyvelbugten/  hvor også vedtægterne og vores deklaration er indsat.

Ved sidste års generalforsamling blev det vedtaget, at der kunne indkøbes en hjertestarter hvis det blev anbefalet af en arbejdsgruppe, som forsamlingen udpegede til opgaven. Gruppen anbefalede anskaffelsen, og den er nu indkøbt, se orienteringen på næste side.

 

Med venlig hilsen, på bestyrelsens vegne

 

 

Bjørn Simonsen