Vintertid - udgang på 2012.

I dette efterår skulle vi begynde med at rydde kratbevoksningen i strandengen foran Gyvelbugten, og desuden skulle vi have sat stien fra Lyngbugten til Oddenvej ("Olgastien" ) i stand. Begge opgaver er løst.

Billedet herover viser området foran fællesarealet og videre ud i retning mod Strandvejen. Området var stærkt overgroet, så det er en betydelig rydningsindsats som holdet af frivillige har udført. De har planer om at gå videre her i vintersæsonen, så vi har noget at glæde os til. Hensigten er jo at vores strandareal igen skal fremtræde i sin oprindelige form. Det vil blive spændende om blomster og smådyr som hører til, igen dukker op.

Bestyrelsen vil gerne ønske foreningens medlemmer en glædelig jul og et godt nytår.