Gyvelbugten

Du er her:   Hjem > Generalforsamling > Referat > Referat 2016
top
Page

Referat 2016

PDF-fil link

Referat
Generalforsamling lørdag den 13. august 2016 kl.10.00 i Odden Forsamlingshus

Til stede var 60 personer, som repræsenterede 40 grunde.
14 fuldmagter.

I henhold til vedtægternes § 5 var foreningens medlemmer indkaldt til generalforsamling
d. 23. juli 2016, med følgende dagsorden:

  1. Valg af dirigent.
  2. Bestyrelsens beretning.
  3. Forelæggelse af det reviderede regnskab til godkendelse – se vedlagte sider.
  4. Forslag fra bestyrelsen, herunder fremlæggelse af forslag til budget og kontingent.
  5. Forslag fra medlemmerne. Ingen forslag modtaget.
  6. Valg af to bestyrelsesmedlemmer for to år. Bjarne Olsen og Jytte Becker er på valg.
  7. Valg af suppleant til bestyrelsen. Poul Henrik Fackmann er på valg.
  8. Valg af to revisorer. Mogens Nielsen og Jørgen Bang er på valg.
  9. Valg af revisorsuppleant. Aage Tipsmark er på valg.
  10. Eventuelt.

 

Referat:

Formanden bød velkommen og præsenterede gæsterne fra Odsherred Kommune: Miljøplanlægger Benjamin Dyre, naturteamet og agronom Torben Paaske, miljøteamet.

Formanden foreslog Irene Ludvigsen formand i Tornerosebugten som dirigent.

 

Ad. 1 Valg af dirigent

Til dirigent valgtes enstemmigt Irene Ludvigsen, som fastslog at generalforsamlingen var lovligt indvarslet og beslutningsdygtig og gav herefter ordet til bestyrelsen.

 

Ad. 2 Bestyrelsens beretning

Bestyrelsens beretning er blevet sendt ud sammen med indkaldelsen til generalforsamlingen

Beretningen indeholdt blandt andet en orientering om:

  • Rydning af rynket rose
  • Skovpleje på siderne af Strandvejen.
  • Lyngpleje af arealet ved hjørnet strandvejen/Lyngbugten
  • Pleje af grusgravsområdet mellem vore skel til Lyngbugten 2 og Gyvelbugten 1. Plejen skal ske ve afgræsning af køer, og derfor skal der hegnes.
  • Tilbud til foreningen om gratis at udstrække hegningen til hele grusgraven, så hele området kan afgræsses samlet.
  • Foreningen tog imod kommunens tilbud ved ekstraordinær generalforsamling 18. oktober 2015.

Beretningen blev fremlagt af sekretær Janne Albertsen, der i den mundtlige fremstilling lagde vægt på at gennemgå forløbet af og arbejde med naturplejen detaljeret, hvad er der sket og hvornår, især om detaljerne som:

- antal dyr

- periode

- opsigelse

Powerpioints, der blev anvendt ved fremstillingen, er vedlagt referatet.

 

Vi havde en lang debat hvorfor essensen er trukket frem først. Derefter selve referatet.

Væsentlige punkter

- Benjamin Dyre sagde, at hver aftalepart kan sige aftalen op, der behøve ikke at være enighed parterne imellem.

- Bestyrelsen redegjorde for, at den har indgået plejeaftalen efter de forhold, som er drøftet på tidligere generalforsamlinger.

- Bestyrelsen opfordrer til at nedsætte en arbejdsgruppe, som skal se på alternativer/ supplerende forslag til græsning.

- Bestyrelsen sætter et punkt på generalforsamling 2017 om evaluering af græsningen.

 

Kommentarer/spørgsmål til beretningen

- I bilag til generalforsamlingen har Michael Rand, Gyvelbugten 21 og 23 bl.a. stillet spørgsmål om prøveperiodens længde (5 år synes urimelig lang tid).

Benjamin Dyre fortalte, at plejeaftalen kan opsiges af parterne; den ene af parterne kan uafhængig af den anden opsige aftalen, og at opsigelsesvarslet er et halvt år.

- Mads Berendt (MB), Lyngbugten 4, mener, at bestyrelsen er gået videre, end den har mandat til: I indkaldelse til generalforsamlingen d. 18.10.2015 stod, at det drejer sig om to moderdyr i efterår og forår. På selve generalforsamlingen forklarede Jørgen Stoltz, at to moderdyr kan betyde to køer med kalve eller flere ungdyr. MB fremfører, at generalforsamlingen ikke kan behandle andet, end det der er skrevet i indkaldelsen, og at bestyrelsen derfor ikke kan acceptere kommunens oplæg til dispensation på op til syv ungdyr.

Janne Albertsen vurderer, at bestyrelsen har handlet inden for sit mandat. Begrundelsen er, at dispensationen er en rammeaftale, der er videre end den konkrete plejeplan, som aftales med bonden. I plejeplanen står, at der kan være fire ungdyr (9-17 mdr.) i gennemsnit. Det betyder ikke, at der kan være 10 i en kort periode, men måske 5 eller 3. Specielt kan man forestille sig, at der i en opstartsperiode skal være flere dyr, for at få græsset arealet ned. Og i øvrigt er der slet ikke foder nok til så mange dyr. For bestyrelsen har det handlet meget om køer eller ikke køer.

JA pointerer, at det ikke er den udvidede ramme i dispensationen, men plejeaftalen, der er vigtig, da det er den, der vil angive de konkrete forhold, vi vil møde i dagligdagen. Det er bestyrelsens holdning, at ændringer i plejeaftalen skal godkendes på en generalforsamling.

MB afslutter med et OK til fire dyr, men ikke flere.

Torben Paaske fra miljøteamet tilføjer, at ordet forpagtningsaftale, som har været anvendt, måske ikke er det rigtige ord, og at det vil blive rettet i den endelige udgave.

- Arne Hermansen, Lyngbugten 27, ville vide hvilke køer det er tale om.

Vi ved det ikke konkret, men det bliver en blandingsrace.

- Erik Andersen, Lyngbugten 21, gav udtryk for, at han var glad for den fine plejeplan, men er ikke tilfreds i dag. Der er uoverensstemmelse mellem det, der står i plejeplanen og det faktiske; idet næsten alle træer er fældet og der nu er flere vådområder.

Steen Storland, Lyngbugten 8, der har været tilknyttet projektet, forklarede, at det har været og er et dynamisk projekt i samarbejde med kommunen og Stoltz. Pilen er fjernet, fordi det ikke var muligt at holde det i ave og for at skabe et ensartet åbent landskab, hvilket er hele grundlaget for naturprojektet. Vandområderne skal bruges til køer, når de kommer.

- Lisbeth Kai Nielsen, Gyvelbugten 9 og Michael Rand, Gyvelbugten 23 er enig med

Margrete Borchorst (MBO), Gyvelbugten 1, der påpeger, at pilekrat, fugle og insekter nu er væk. Før var der krybende pil, nattergale og insekter. MBO mener det vil fjerne insekternes mulighed for overlevelse. Det undrer MBO, at alt er ryddet, hvorfor der nu er meget vand i området. Pil kan lide vand, desuden er krybende pil mange år om at vokse op.

Torp, Lyngbugten 29, kommenterer også, at der før var meget pil og sangfugle og at både pil og birk tager meget vand.

Steen Storland svarer, at biodiversiteten er blevet større efter pilen er væk. Han vil også gerne have nattergalen tilbage, den yngler bl.a. i tjørnekrat, som står tilbage. Han har ikke hørt den i 4-5 år, heller ikke før pilen er blevet fjernet.

Inger Marke, Lyngbugten 38, oplyser, at der er nattergale, de er bare flyttet lidt. Hun har hørt dem i år.

- Erik Ejlskov, Lyngbugten 18, er meget tilfreds med plejeplanen og videreførelsen af den beslutning vi tog for 3 år siden. Han mener det er vigtigt at fortsætte arbejdet, og at de derfor er nødvendigt, at den løbende må tilpasses de faktuelle forhold.

- Erik Andersen (EA) kommenterede, at det kan være problematisk at ændre det vedtagne. Generalforsamlingen har besluttet plejeplanen. Beslutter vi nu at ændre på det? Det er måske ikke en god idé og fremhæver to ting. For det første har vi ingen myg nu, og det frygter vi kommer. For det andet forklarede Stoltz på naturvandingen d. 12. august i år, at han gerne så flere vandhuller, og det ønsker vi ikke. EA undrer sig over, at der er lavet så store ændringer i plejeplanen.

Steen Storland forklarede, at det overordnede formål med plejeplanen er en lysåben natur og artsrige plantesamfund, og det har vi fået.

Ib Misfeldt, Lyngbugten 26, udtrykte sin tak til bestyrelsen for arbejdet med plejeplanen. Hvis vi ikke giver bestyrelsen mulighed for at arbejde, også med en vis frihed, bliver det umuligt for bestyrelsen at udmønte beslutninger.

- Margrethe Borchorst mener, at finder man ud af, at noget ikke er gjort efter beslutningerne, bør kommunen reagere. Hun fortsætter, at vi må vente med at handle til vi har drøftet problematikkerne, det virker ikke demokratisk, den måde der er arbejdet på.

Janne Albertsen siger, at, der hvor vi er i dag, mener bestyrelsen, at den har arbejdet efter de beslutninger, der er taget, at sætte køer til afgræsning. Forudsætningen for, at plejeaftaler bliver aktiveret er, at miljøgodkendelse bliver givet. Bestyrelsens holdning er, at den har gjort, hvad den skulle. JA opfordrer til at vi nedsætter en gruppe, som kan arbejde videre med konkrete alternative/supplerende forslag til køer.

Dirigenten lukker debatten her, og henviser til yderligere debat under eventuelt.

37 stemmer for at bestyrelsens beretning kan tages til efterretning.

12 stemmer ikke for at bestyrelsens beretning kan tages til efterretning.

2 stemmer hverken for eller ikke for.

Bestyrelsens beretning er taget til efterretning.

 

Ad. 3 Forelæggelse af det reviderede regnskab til godkendelse.

Kasserer Bjarne Olsen fremlagde regnskab med følgende kommentarer:

Vi kom ud med et overskud på kr. 17.240 mod et budget på kr. -29.200. Overskud stammer fra ikke forbrugte midler til naturgenopretning, idet kommunen har betalt mere end budgetteret.

Foreningens egenkapital er kr. 90.674.

Afskrivning på 1.675 kr.:

Da vi udbedrede veje, havde vi budgetteret med en indtægt for de lodsejere, der bor i Skovbugten og ikke er medlemmer af grundejerforeningen. Der var ingen indtægt og vi har ikke et retskrav.

Ud over kontingentet har vi indskud fra nye ejere på 500 kr. samt et rykkergebyr på 400 kr.

En manglende betaling er gået til inkasso.

Kreditor på 800 kr., da en har betalt to gange.

Ingen kommentarer / spørgsmål til regnskab.

Regnskabet blev enstemmigt godkendt.

 

Ad. 4 Forslag fra bestyrelsen, herunder fremlæggelse af budget og kontingent

Kassereren fremlagde budgetforslaget baseret på et uændret kontingent på kr. 800 pr. grund. Kontingent opkræves 1/10.

Kommentarer / spørgsmål til budget:

Erik Andersen synes en egenkapital på 90.000 er meget.

Kassereren svarede, at det er lidt mere end et års kontingent, som bestyrelsen ønsker at have stående til uventede udgifter. Den er større i år pga. kommunens betaling af en stor del af naturplejen.

De 70.000 er til den naturpleje, der er uden for hegnet.

Ingen stemmer imod.

Budgettet blev godkendt enstemmigt, herunder også kontingentet.

 

Ad. 5 Forslag fra medlemmerne

Ingen forslag.

 

Ad. 6 Valg af to bestyrelsesmedlemmer for to år

Bjarne Olsen og Jytte Becker er på valg, begge modtager genvalg.

Mads Berendt spurgte til antallet af bestyrelsesmedlemmer.

”Grundejerforeningen ledes af en bestyrelse på 5 medlemmer, hvoraf formanden vælges særskilt på generalforsamlingen.” (Vedtægterne).

MB efterlyste en kandidat fra de medlemmer, der ikke mener bestyrelsen har fulgt general-forsamlingens beslutninger. Bifald for det og MB opfordres til at stille op, hvilke han accepterer.

Ib Misfeldt foreslår skriftlig afstemning med to navne på hver stemmeseddel, da der er tre kandidater til to poster.

19 stemmer til Mads Berendt

39 stemmer til Jytte Becker

48 stemmer til Bjarne Olsen

1 blank stemmeseddel

Bjarne Olsen og Jytte Becker er valgt og takker for valget.

Mads Berendt bliver inviteret med til bestyrelsesmøder fremover.

Bifald for det.

 

Ad. 7 Valg af suppleant til bestyrelsen

Poul Henrik Fackmann var på valg ønsker ikke genvalg.

Morten Tipsmark stiller op og bliver valgt.

 

Ad. 8 Valg af to revisorer

Mogens Nielsen og Jørgen Bang var på valg. Begge blev enstemmigt genvalgt.

 

Ad. 9 Valg af revisorsuppleant

Aage Tipsmark var på valg, og blev enstemmigt genvalgt.

 

Ad. 10 Eventuelt

 

Naturpleje

- Janne Albertsen indledte med at redegøre for bestyrelsens plan, hvis miljøgodkendelse går igennem:

Afgræsning med fire køer efterår 2016 og fire forår 2017.

Nedsætte en arbejdsgruppe, der kan komme med alternative/supplerende forslag til naturpleje.

JA opfordrer Mads Berendt til at komme med i den gruppe.

Evaluere forløbet med køer og de alternative idéer på et selvstændigt punkt til næste generalforsamling.

På generalforsamlingen 2017 tage stilling til hvordan vi skal fortsætte med naturplejen, ud fra diskussion på generalforsamlingen om evalueringen af køer og arbejdsgruppens oplæg.

- Michal Rand mener ikke, at flere punkter er godt nok belyst. MR har kopieret og delt materiale ud til alle medlemmer, bl.a.:

  • Antal dyr har vi drøftet, men der er meget elastik i antallet af dyr. Bestyrelsen og projektgruppen har lagt op til en dynamisk proces, men det er usikkert hvordan.
  • Behandling af klager er uklart.
  • Skrænterne falder måske hurtigt sammen, så ændrer området karakter.
  • Der kan komme fluer, insekter myg mm. Vi ved ikke om disse gener kommer, men det er vores bekymring. Køer har tendens til at holde til bestemte steder, så kokasserne vil være arnested for fluer.
  • Det visuelle udtryk. Der blev vist billeder inden hegnet kom, men det kom alligevel bag på enkelte, at det har ændret sig markant med hegn. Det er besværligt at komme igennem låger osv. Det er ikke det frie areal vi har haft i mange år.
  • Har vi været alle muligheder igennem inden beslutning om hegning blev taget?
  • Kontingentforhøjelse? Der har ikke været stor tilslutning.
  • Ændring, så første række eventuelt kunne betale mere eller selv være ansvarlig for plejen. Roundup!

- Benjamin Dyre (BD), miljøteamet svarer på spørgsmålet om skrænter:

Skrænterne er en karakter for området, det skal ikke ændres. Landskabet har en værdi, der skal bevares. Mange dyr har selvfølgelig risiko for at ændre dem, derfor er det skrevet ind, at landmanden skal være påpasselig.

Pia Petersen, Lyngbugten 4: Det lyder som om I har givet dispensation?

BD, nej, men jeg er positiv og har en forventning om at det går igennem.

Bjarne Olsen, kasserer, har den kommentar, at han har besøgt Malergården, hvor der går 5-7 ungdyr. Der var hverken fluer eller lugt.

Carl Kai Nielsen, Gyvelbugten 7 kommenterer også skrænterne. Kommunens hegning øst for toppene har får gående og de har fået skrænterne ødelagt.

BD: Der er stadig topper, selv om der går både mennesker og dyr. Naturen forandrer sig altid, det er en balancegang, hvornår vi skal gribe ind. Kommunens holdning er klar, den kommer ikke til at tage dyr væk med mindre de ødelægger.

- Bitte Kai Rand Gyvelbugten 23 spørger hvem, der giver tilladelse:

Torben Paaske (TP): Det gør jeg fra miljøteamet i samarbejde med andre i teamet og jurister, der er ind over i denne sag. Naturteamet ved Benjamin samarbejder med bestyrelsen. Han og bestyrelsen beder om dispensation. Vores praksis er at give dispensation når miljøteamet vurderer, at arealet kan bære og undgå røg støj og møg. Store virksomheder er underlagt større krav. Denne sag er meget langt nede i hierarkiet og er ikke erhvervsmæssig. Derfor hører den under miljøbekendtgørelse. TP vurderer, at det kan bære og sender derfor i høring. Afstandskravet er bygget ind i bekendtgørelse, som er inden for 50 m til beboelse, ikke skel. Indsigelserne på høringen bliver behandlet efter i dag.

TP gør rede for forskellige dyreenhed og hvor meget møg de må sprede, forstået som gødningstryk. Her går man længere ned end i det tilladte græsningstryk, der er udtryk for hvor meget et dyr spiser på et givet areal. 4 dyr er lavere end det anbefalede.

Klager vil blive behandlet af TP. En eventuel klages afgørelse kan annullere den beslutning, der er lavet om afgræsning.

TP supplerer med, at det er sjældent, at en dyreholder vil komme flere gange, som er tilfældet i vores aftale.

- Pia Petersen har et indlæg til kommunen og beklager, at det er lidt formelt.

  • For det første, må her være dyr?
  • Kommunen er part i denne sag og skal derfor passe på ikke at være inhabil.
  • Kommunen sætter hegn op og lavet partshøring bagefter. Det vil være naturligt at gøre det omvendt. Gik vi til ombudsmanden, ville han sikkert omstøde den proces. Det ligner en skinhøring.

Torben Paaske: Henviser til lovgivningen i begge spørgsmål, og gør gældende, at det er muligt at anvende kreaturer til naturpleje, og at kommunen tager hensyn i forhold til selv at være part i sagen. Han har vurderet, at der ikke sker gener. Han ser alene på de lovgivningsmæssige parametre.

TP kan godt forstå, at man kan undre sig over, at hegnet kommer før høring. Han har presset på, men mange opgaver gør, at der er lavet en screening først. Han meddeler miljøteam og bestyrelsen, hvad han umiddelbart mener; det er derefter op til de to parter at beslutte, om de vil fortsætte eller stoppe projektet.

Benjamin Dyre supplerer og fortæller, at de har forskellige myndighedsopgaver, selv om det er samme kommune. Der var midler til rådighed i 2015 og derfor valgte vi at sætte hegn efter resultatet af screeningen. BD fortsætter, at han ser vi skal videre med arbejdet, men kan ikke få alt på en gang. Vi står med store værdier i vores område, og han lægger vægt på at det er et samarbejdsprojekt.

- Inger Marke: vil være mere bange for får, køer tramper ikke, som får gør. I øvrigt giver hun udtryk for, at indhegning er pæn og pænt lavet.

- Arne Hermansen, Lyngbugten 27, oplyser, at der er gode erfaringer med køer fra Vig Strandkoloni.

- Bitte Kai Rand: Hegnet generer mit øje.

- Erik Andersen (EA) ønsker et møde hvor vi kan drøfte plejeplanen nøjere. EA synes ikke, at hegnet er pænt, der er myg til stede, hvad vi gør ved roserne, og hvad skal de 70.000 kr. i budgettet bruges til?

René Sørensen forklarer, at de 70.000 kr. som sagt bruges til naturplejen uden for hegnet. Det er vanskeligt tilgængeligt terræn, som kræver mange mandetimer med små maskiner. Roserne er nogle steder gravet op, svært tilgængelige steder slås de flere gange over fem år.

- Mads Berendt til kommunen: I forudsætter, at arealerne er tørre, der må være en grund til det, og hvilken indvirkning har det, at de ikke er tørre.

Torben Paaske: Ingen. Det må gerne være vandhuller på området, de øvrige arealer er tørre.

Benjamin Dyre: Der er kommet vandhuller som følge af pleje, og der er dyr i og uden for vandhullerne, der vil æde myg og larver – så længe det er åbne vandhuller. Vi har tillige drøftet vand til køerne med dyreholder. Det er uvist, om der er tilstrækkeligt vand på området.

Steen Storland oplyser, at der i år både har både har været myg og fluer, selv om der ikke er køer.

Anni Fog, Koglebugten 9: Der har altid været vand i lavningerne, før var det imidlertid dækket af pil og andet, så man ikke så vandet.

- Benjamin Dyre forstår bekymringen og påpeger, at der er mulighed for at klage.

Torben Paaske supplerer: Man kan klage ved at ringe eller sende klage pr. mail eller brev.

- Mads Berendt slutter emnet med følgende bemærkning:

Det er første gang beretningen ikke er enstemmigt taget til efterretning og opfordrer til samarbejde. Vil bestyrelsen lytte?

Janne Albertsen: Ja, det vil bestyrelsen selvfølgelig, vi støtter os meget til diskussionerne på generalforsamlingen og nu er Mads Berendt desuden inviteret med til bestyrelsesmøderne, så alle synspunkter er repræsenteret, også der.

Dirigenten lukkede debatten.

Janne Albertsen sluttede med at opfordre til at nedsætte et udvalg, der kan komme med idéer til naturplejen. Send en mail til formanden, og fortæl hvem der er med i gruppen. Til næste generalforsamling kan afgræsningen evalueres og holdes sammen med gruppes idéer og forslag.

Hunde i snor

Steen Storland: I sidste uge blev et rådyr skambidt og Falck måtte tilkaldes og aflive det. I henhold til Naturbeskyttelsesloven skal hunde føres i snor i perioden 1. april – 30. september. Og dette kan ikke gradbøjes.

Information på hjemmesiden

René Sørensen opfordrer til at følge med på hjemmesiden, der er mange oplysninger og mange spørgsmål vil kunne besvares.

 

Dirigenten erklærede herefter generalforsamlingen for afsluttet.

Foreningen var efterfølgende vært ved et mindre traktement.

Næste års generalforsamling bliver lørdag den. 19. august 2017 kl. 10.00 i Odden Forsamlingshus.

Bestyrelsen henstiller til at adresseændringer og ændringer af e-mail meddeles hurtigst muligt til Bjarne Olsen, Ellekrattet 24, 2950 Vedbæk eller på mail bsolsen@olsen.tdcadsl.dk med angivelse af navn, ny adresse / e-mail samt sommerhusadresse.

Powerpoint vedhæftes som bilag. Link

Hjemmesider: www.klitrosebugten.dk og www.tornerosebugten.dk

 

Sign.

Irene Ludvigsen

Dirigent

 

 

top
top
Menu

 

  Aktuelt Odden-vejr DMI

Vejret de kommende dage


 Årskalender - link
 

Kalender


Husk oplys ny email

Send ny mail-adresse - her.

 

Login