Beskrivelse af ordningen - LINK
Området fremtræder som et åbent naturområde med lyng og nåletræer. Der er ikke hegn og hække ud mod vejene, så containerne vil være meget tydelige og formentlig skabe en helt ny og anden oplevelse af området.
Spørgsmål til den nye affaldsordning
Kommunens Affaldsteam svarer:
Naboløsning. Hvorfor kan man kun dele med en nabo i skel. Hvorfor ikke en genbo? ”Man han godt få lov til at dele med en genbo som f.eks. er overfor på den anden side af vejen.”
Hvorfor omfatter ’naboløsningen’ kun 2 parceller? ”Det omfatter kun 2 parceller fordi det skal passe med kapaciteten i beholderne da de ikke tømmes så tit.
Kan man vælge en beholder fra, hvis man ikke er med i en naboløsning. ”Nej man kan ikke vælge beholdere fra, det er et lovkrav at der også i sommerhusområderne skal husstandsindsamle alle fraktionerne.”
Problemer for enden af stikvejen med 4 beholdere på hver grund max 5 m fra vejen. ”Problemerne er de samme som de er med den nuværende ordning med indsamling af dagrenovation - afhængig af vejbredde, beskæring, vejens beskaffenhed så er de nogle der har problemer. Det er også derfor vi tilbyder naboløsninger og fællesløsninger[1] således at antallet af beholdere begrænses.”
Løse beholdere vælter under storme - og skæmmer. ”Problemerne med at beholderne kan vælte ved storm kan den enkelte grundejer hjælpe med at reducere f.eks. at etablere et ”hegn” omkring beholderne eller kun at have de beholdere fremme der skal tømmes og stille resten væk fra vejen. Det kan f.eks. være langs eller bagved huset, bag ved beplantning m.m.”
Er afskærmning/hegn omkring beholderne lovlig efter bygningsreglementets krav om 5 m i sommerhusområdet? Byggesagsteamet svarer: ”Et skjul til affaldsbeholdere er ikke at betragte som en bygning, men et hegn. Det kan opføres uden tilladelse, med mindre der er en lokalplan som siger at man ikke må sætte faste hegn op på ejendommen.”[2][3]
Hvor store er renovationsvognene, der tømmer her? ”Vi har endnu ikke målene på de nye skraldebiler, men de svarer til de biler de kører i sommerhusområderne i dag, dvs. de er mindre end dem der indsamler i by- og landområderne. Renovatøren har ikke planlagt de nye ruter endnu.
---
[1] En fællesløsning kræver, at de har et passende areal at stille beholderne på. Det betyder også helt andre beholdere, og kan også betyde, at vi flytter rest- og madaffald hen og stå sammen med de andre beholdere i fællesløsningen.
[2] Deklarationen indeholder en bestemmelse om, at der i skel kun må opføres et højst 1,25 m højt ståltrådshegn.
[3] Grænsen for eget hegn er 1,75 m fra skel.
|