|
Status på naturplejeprojektet Den 28. juni havde vi inviteret Jørgen Stoltz til at lave en gennemgang for vores naturpleje område. Stoltz har været med fra starten og er nok den, der ved mest om, hvordan tingene skal udvikle sig. Formålet med gennemgangen var, at bestyrelsen ønskede sig en status på, om vi er på rette vej med vores natur genopretningsprojekt. Den korte udgave af Stoltz overordnede evaluering af hele området var til vores store glæde: ” Det er en fornøjelse at have et område der rummer så mange planter og insekter. Man får en lokal stolthed over, at man har den mangfoldighed. Jeg synes I er nået ekstremt langt i forhold til det helt sammengroede krat der var tidligere”. Kommunens naturteam har indstillet de tre samarbejdende grundejerforeninger (Gyvelbugten, Klitrosebugten og Tornerosebugten) på Kattegatkysten til 15. Junifondens naturpris 2020. Dejligt at det store arbejde vi lægger i at holde områderne bliver bemærket.
Ser vi først overordnet på Vestfolden sagde Stoltz: ”Naturkvaliteten her er meget høj, fordi der er en stor afveksling mellem vådt og tørt mellem lidt krat, og der er alligevel plads til blomstring. Der er lidt stenet, og i det hele taget er der en meget stor mangfoldighed hernede, så det ser vellykket ud, hvis man kan fastholde det. Og så få skråninger med og holde dem mere åbne end de er nu”. ”I den vestlige del af Vestfolden er der en del Roser og Bævreasp, der er blevet for høje. Så det vil være en fordel, når dyrene skal genudsættes til august at sætte dem i den vestlige del af Vestfolden og efter noget tid lukke den vestlige del op, så det er hele Vestfolden, der bliver afgræsset og så vurdere, om der også er mulighed for at sende dem videre i Østfolden. Vestfolden trænger til en hårdere græsning”. Vi skal have hårdere græsningstryk på Vestfolden – især den vestlige del af den. Enten ved flere dyr i samme fold eller længere tid med dyr. Ser vi dernæst overordnet på Østfolden sagde Stoltz: ”Østfolden er stort set som den bør være. Man kan se at kreaturerne trods alt bider pilen de skal. Der er ingen rynket rose i denne her fold, der er en masse Æblerose og Hvidtjørn, som absolut er vigtige at bevare, de skal bare ikke lukke helt sammen, men lige nu er der ingen grund til at gøre noget herovre. Kræfterne skal først og fremmest bruges på den vestlige del af Vestfolden”. Østfolden er bedre end Vestfolden. Den er god, og der er styr på skråningerne, og den er også som den skal være i bunden. Der er fine Hvidtjørn på skråningerne i Østfolden. Østfolden, også efter vandhullet, er som det skal være. Helt nede for enden hvor Østfolden stopper, er der et perfekt strandoverdrev med grå nuancer.
Køer Vi startede sæsonen 15. August 2019 med det maksimalt tilladte antal kvier til græsning, nemlig syv, for at indhente de mangelfulde resultater fra det sidste års tid med tørke.
Vores vurdering er, at græsningen 2019 endte med at blive meget effektiv, og at vi nærmer os de mål, vi har sat i vores plejeplan. Forårssæsonen var præget af den meget vand i foldene og køerne kom ikke ud før medio maj og da kun med 3 kvier. De tre kvier blev taget hjem slut juni, hvor der ikke var mere føde, selv om det så grønt ud. Ligesom sidste år sluttede vi med et mangelfuldt resultat af forårets græsning. Ifølge Stoltz skal køerne kunne holde Bævreasp (Poppel), Pil og Birk nede, ellers er de ikke noget værd. Køerne kan desværre ikke spise Star, som der er kommet en del af i Vestfolden. Det dyrene ikke har spist, er vi nødt til at slå til efteråret. Specielt kanterne i Vestfolden skal slås, så der foråret 2021 er mange nye skud, som køerne kan æde og dermed holde vegetationen nede.
Overgange Mange af overgangene gennem folden har været oversvømmet i vintermånederne og det tidlige forår, men nu er de tilbage til det normale igen. Der er nævnt, at vi skal passe på den store overgang i Østfolden, som kunne se ud til at have taget skade. Det vil vi være opmærksomme på.
Afspærringer- stier til køerne Den mere permanente afspærring helt mod vest i Vest folden havde vi regnet med skulle fjernes til græsningen 2021, men ved gennemgangen med Stoltz i juni foreslog han, at vi indtil videre lod den blive for at se, hvordan naturen der udvikler sig. Den midlertidige afspærring i Vestfolden (ud for Lyngbugten 2-4) mener vi skal opretholdes indtil videre. En del af formålet med de midlertidige afspærringer er at beskytte skråningerne, som bliver belastet af at køerne går der. Ved gennemgangen med Stoltz foreslog han, at vi til vores årlige møde med kommunen skulle foreslå, at vi i Østfolden lavede en ”sti” til køerne på de yderste flader i bunden, da selve bunden er ret fugtig og køerne gerne vil gå på tørre områder (lige nu bevæger de sig op på skråningerne og ødelægger skråningerne). Man kunne søge kommunen om vi kunne lave et skrab. Altså man tager jord fra bunden af folden og flytter det ud i siderne, sådan at der bliver lidt mere fugtigt i bunden, mod at der bliver en sti, køerne kan gå på i siderne. Så er de nemlig fri for at komme op på højene, og de går faktisk på højene for at undgå fugten i bunden.
Roser på stierne og ved stranden Efter at have slået den 6 x om året i 3 år er vi nu gået op til at grave dem op som vi ser. Det er et kæmpe arbejde ikke mindst i stenene fx på stranden. Vi er dog ganske godt med og her i juli 2020 er der ikke mange roser hverken på stranden eller på stierne. Men lidt godt vejr og regn og så har vi dem igen, så det er et løbende arbejde at holde dem nede.
Bukketorn i Østfolden Bukketornene ved Strandvejen skal løbende graves op, for at de ikke igen får godt fat. De fik en tur i juni og vil få en tur til i efteråret.
Tjørn Det er en del af genopretningen, at vi gerne vil have tjørn i området. Det bliver ikke så højt og klarer sig normalt ganske godt i den barske natur. Vi forsøger at bevare tjørnen, også når vi slår inde i foldene. Tjørnene ved skraldespanden kæmper hårdt for at klare sg, men de skyder fra neden, så det bliver spændende at se, om de holder ved.
Vækst vi skal fjerne Bævreasp (poppel), Brombær, Rynket Rose, Pil og Havtorn fjernes. Heldigvis er der ikke kommet nogen ”skarpe ting” som Agertidsel og Skarntyde. Vækst som vi skal beholde Hunderoserne, Æbleroser, Star og Knopsiv (Knopsiv er tegn på en god eng). Liden Vintergrøn, Kæruld, Klokkelyng, Sværtevæld, Rød-el, Strandtusindgylden (har små lyserøde blomster), Vandmynte, Sumppadderokke, Søkogleaks og Strandkogleaks. Søkogleaks (som vi har i Østfolden) er ikke så almindeligt i Odsherred, og det var den, man brugte til at lave sivsko af gamle dage. Østfolden Der er ikke kommet nogen ”skarpe” ting som Agertidsel, Skarntyde og sådan noget, så vi er heldigt sluppet. Udenfor Østfolden er der ikke for megen vækst. Det er som det skal være, og hvis ikke det generer udsigten, skal vi ikke fjerne det.
Vegetation: Liden Vintergrøn (skulle være der, men vi så den ikke), Kæruld, Klokkelyng, Sværtevæld Rød-el i bunden af vestfolden Strandtusindgylden den her lille lyserøde blomst som vi har et billede af, er der mange af i Vestfolden men på den anden side af overgangen. Roserne (hunderose og æblerose) -de gode- dem skal vi endelig ikke fjerne, for de bliver store og flotte. Knopsiv er tegn på en god jord Ved det andet vandhul på Østfolden er der Vandmynte. Ikke så meget men en lille smule. Det må man ikke bruge rå, da der kan være små snegle og orme i som kan sætte sig i kroppen. Varmebehandlede er det rigtig godt. Ved søen i Østfolden er der Søkogleaks og Strandkogleaks. Der er også sumppadderokke. Den skal man ikke lave urtete af, da der er svampe på en stor andel af dem. Svampene giver en LSD lignende rus. Men man kan ikke styre hvornår man får rusen, den kommer snigende. Og så er der mange af de normale strandengsplanter: Gul evighedsblomst, Blåmunk, Smalbladet timian mv. |
