Gyvelbugten

Du er her:   Hjem > Generalforsamling > Årsberetning > Årsberetning 2015
top
Page

Årsberetning 2015

 Hent som PDF

Bestyrelsens beretning 2014/15.

FORORD

I år er det 40 år siden vores grundejerforening blev stiftet. Vi er nogle enkelte familier, blandt andet min egen, som stadig er her, og derfor kan berette historien fra dengang og til nu.

Da vi købte grunde, lå prisen på ca. 50.000kr. og ejendomsvurderingen tilsvarende.  Det var en høj pris i et område som ikke var særligt attraktivt. Ved videresalg i den første tid røg priserne ned på 10 – 20.000 kr.

De brede grøfter (grusgrave) som går ud til siden af Strandvejen nede ved stranden var efter grusgravningens ophør ca.1920 blev brugt til losseplads for husgeråd, som det var sædvane på landet. De fik dozet et lag sand henover, da udstykningsplanerne startede. Her groede træer, som voksede så højt at de dækkede synet af havet når man stod på Strandvejen. Høje træer på hver side af vejen rakte ind i hinanden, og var forbundet med skovranke, så der nærmest var en tunnel ud til vandet - skovranken er der endnu, trods alle forsøg på at holde den nede. Strandsiden af grøfterne blev brugt til ulovlig campering, og på stranden var der bådespil, de fleste rustne og gamle, til brug for lokalt fiskeri.

Frivillige fra foreningen lavede rampen i 1981, og indrettede bådeplads med spil oven for rampen. Dengang var stranden så bred, at der var en kørevej hen til bådeplads og rampe. Vi fik det problem, at bådejere udefra kom kørende i firehjulstrækkere med store både på træk, som de bakkede ned ad rampen. Ved at bruge vores rampe sparede de havneudgifter i Havnebyen. Rampen var ikke bygget til tung færdsel, så vi prøvede at standse det. I tidens løb blev rampen beskadiget flere gange under voldsomt havvejr, og adgangsvejen afgnavet, så problemet løste sig selv. Dens brug er nu reduceret.

I 1993 udsendte daværende kommune, Trundholm, sin sommerhusrapport, hvor sommerhusejerne blev opfordret til at rydde op. Mottoet var: Stop overgroning og forslumning – skab havudsigt! Med den anledning bad vi om tilladelse til at rydde kommunens område, grøfterne ved Strandvejen. Kommunens ansvarlige stillede op sammen med en biolog fra daværende amt, og gav tilladelsen. Frivillige begyndte så arbejdet med rydning, og senere vedligeholdelse af de ryddede arealer. Kommunen (Trundholm) støttede op ved at bortkøre større stykker affald fra området og fjerne gamle bådespil på stranden, samt udlevere skraldestativer. Foreningen opstillede bænke langs stranden, og etablerede den skraldeplads vi har i dag. Vi kan med rette være glade for vores tradition med frivilligt arbejde, ingen kan forestille sig hvordan der ellers ville have set ud nu.

ÅRSBERETNING 2014/2015

Beretningsperioden har været domineret af naturplejetiltag, Men de almindelige rutinemæssige opgaver og oplysninger skal jo også huskes, så dem tager vi først:

-   Ved den årlige vedligeholdelse af vejene, fik Lyngbugtens og Gyvelbugten den almindelige behandling med opretning, grus og tromling, da der ikke var vejstykker som krævede ekstra indsats. Derimod fik Skovbugten en kraftig istandsættelse, da den var meget nedslidt.

-   Vi har tidligere kunne passere hen over to ubebyggede grunde fra Lyngbugten til Søstensvej. Grundenes ejere har som bekendt opsat hegn, for at spærre passagen. Kommunen gav sidste år et påbud om at fjerne hegnet. Ejerne klagede til Natur og Miljøklagenævnet, som har ophævet kommunens påbud. Ligesom sidste år opfordrer vi medlemmerne til at respektere hegnet, og gå til stranden via fællesområdet, som ligger hvor Lyngbugten svinger op mod Olga.

-   Vi minder om hjertestarteren som er opsat i det åbne cykelskur Gyvelbugten 2 (hos formanden). Vi har fået tilbud om et gratis hjertestarterkursus hvis der er interesse.

 

Naturpleje

Områdets oprindelige natur

Området fra Gyvelbugten til Gniben er en unik natur, hvor Strandarealet er naturmæssigt karakteriseret som henholdsvis klithede og strandoverdrev men lavningerne har karakter af mose med diverse pilearter.

Vegetationen er på de magreste volde præget af hedelyng, revling, bregnen engelsød og rensdyrlav, der tilsammen karakteriserer naturtypen klithede.

På den mere stenede bund er vegetationen knyttet til naturtypen strandoverdrev med den karakteristiske Storebæltsflora, som er et plantesamfund bestående af tørketålende planter med blomstring fordelt fra tidlig forår til sen efterår.  På strandvolden nærmest kysten findes blodrød storkenæb, rosen-katost, vild gulerod, slangehoved, svalerod m.fl. I opskyllet på stenstranden gror strandkål, strandbede, strandarve, strandsennep og andre næringskrævende men salttolerante planter.

Herudover er der en fugtig lavning/mose efter råstofgravningen, som i dag er tilgroet med pil. Her er potentialet for en lysåben engvegetation, som kan virke som et ”springbræt” for tudser, frøer og salamandere mellem de få andre fugtige steder langs nordkysten. I disse lavninger findes blandt andre planten liden vintergrøn.

Området er under stigende tilgroning, dels af naturligt forekommende træer og buske som div. pil, hvidtjørn, hunderose, hyld, slåen og havtorn samt ikke mindst i meget høj grad af den invasive rynket rose eller hybenrose. Rynket rose sætter så mange og tætte rodskud, at den kan udkonkurrere den naturlige vegetation i et område. Spredningen af rynket rose medfører en markant nedgang i tilgængeligheden af lys. Dette fører til, at andre arter skygges ud af deres habitat og resultatet er et artsfattigt plantesamfund. Det er ikke kun plantesamfundene, der fortrænges. Til en alsidig flora knytter der sig en ligeså alsidig fauna (dyreliv) f.eks. mange firben, der igen er føde for f.eks. Tårnfalke. Disse vil naturligt forsvinde, hvis rynket rose breder sig.

Og i øvrigt har vi i år haft mange rålam i området og der skal lyde en stor ros til at man husker at have sin hund i snor, når man lufter den i forår og sommer, så rålammene ikke skades.

 

Status

Den mest dominerende aktivitet i perioden har været tiltag i forbindelse med naturpleje:

-   Kommunens opgravning og fjernelse af roser m.m.

-   Fælles arbejdsdage med fældning af pilekrat og vedligeholdelse efter slåning af roser

-   Samarbejdet med de to naboforeninger mod vest og Jørgen Stoltz i projektgruppen ”Stenlejerne”. I denne gruppe drøftes og fastlægges anvendelsen af de tildelte fondsmidler - 300.000 kr. – til begyndende gennemførsel af vore plejeplaner. Kommunen fører tilsyn med gruppen, og deltager i et årligt møde.

-   Foreningens sædvanlige slåning af grøfterne på hver side af Strandvejen, samt rydning af pilekrat i området øst for stien til stranden, fra fællesområdet ved Gyvelbugten.

Fjernelse af rynket rose i hele landet er en opgave, som Naturstyrelsen har højt prioriteret. Vores kommune havde derfor et budget som kom os til gode. Der er brugt rigtig mange penge på strandene herfra til Gniben. Alle tre foreninger har lovet at sørge for vedligeholdelse af de ryddede områder, da det var en betingelse for at kommunen betalte rydningen.

Ved rydningen fik entreprenøren ikke alle stumper af rosenrødder med. Arbejdet som skal udføres er derfor primært manuel fjernelse af genopgroede roser.

Vi har haft 3 fælles arbejdsdage med deltagelse af 10-15 medlemmer hver gang. Bestyrelsen var meget glade for fremmødet, og der blev nået meget på de enkelte dages ca. 3 timers arbejdstid. Det blev også et hyggeligt samvær. Vi opfordrer til at flere medlemmer kommer til arbejdsdagene – den næste er 11 oktober.

Vores plejeplan, som er godkendt af kommunen, går i hovedsagen ud på at rydde pilekrattene i grøfterne ved Strandvejen, og derefter at vedligeholde området med slåning.

Alternativet til slåning er, at vi etablerer græsning med køer i perioden maj-juni og september-oktober. At vi ikke har køer i sommermånederne skyldes dels, at her er mange mennesker og dels at blomsterne blomstrer i denne periode og det skulle de gerne have fred til.

Vi har i Fonden kun penge til enten at etablere græsning eller opgrave pilekrat. Hvis vi etablerer græsning, skal vi således selv betale for opgravningen af pilekrat og hvis vi opgraver pilekrat og fravælger græsning, så skal vi selv betale for slåning i lavningerne fremover. Kommunen er meget interesseret i, at vi etablerer græsning, og de vil måske selv etablere græsning på deres areal på begge sider af Strandvejen (hvilket de kan gøre uden at spørge os).

Hvilken en af løsningerne, vi vælger, skal besluttes på en kommende generalforsamling.

Bestyrelsens holdning er fortsat, at vi først kan tage endelig stilling til afgræsning, når der foreligger et grundigt beslutningsoplæg hvori økonomien og ansvar er beskrevet.


Rydningen af pilekrat skrider godt frem, stort set mangler kun den vestligste del foran Lyngbugten.

Den midterste tredjedel af strandområdet foran foreningen er den offentlige strand som tilhører kommunen. Det er også den mest synlige del. Det er klart at vi prøver at få kommunen til at vedligeholde sin egen del, også af turistmæssige grunde. Kommunen betalte i år for slåning af deres område, og udvidede slåningen til også at omfatte opsamling og afbrænding af det afslåede plantemateriale. Vi skulle ligeledes opsamle og afbrænde i vores del af området (den østlige tredjedel, foran Gyvelbugten), hvilket fordoblede prisen.

Vi ved endnu ikke hvad kommunen beslutter sig til med hensyn til slåning i dette efterår – om de selv betaler og hvilken metode de vil bruge. Det må vi vide før vi selv sætter noget i gang. Vi har møde i næste måned, hvor kommunen deltager, og håber på at vi får en afklaring.

Kommunen har bidraget med en stor arbejdsindsats, således at vi nu har slået og førstegangs opgravet roser og havtorn på hele strækningen. Man vil derfor i området se dels en masse bunker af opgravet materiale, dels nogle ret bare områder, hvor roserne er gravet op.

Bunkerne vil blive kørt ned på stranden til oktober/november, når vi atter må afbrænde på stranden (fra 1. september), og de bare høje skal holdes fri for Rynket Rose og vil efterhånden gro til med den naturlige vegetation, der er i området.
Det er således vigtigt, at vi får fjernet alt det opgravede/slåede materiale, da det ellers vil give næring til jorden og vi vil få en helt anden vegetation. Hele strandområdet skal passes løbende også i fremtiden. Det er bestyrelsens håb, at man vil møde talrigt op på de kommende arbejdsdage, og dermed støtte plejeplanens formål: at genskabe den naturlige vegetation.

top
top
Menu

Login